Forretningsmæssig forståelse
Kursus: Commercial Awareness – Forretningsmæssig forståelse
Overordnet beskrivelse
De private firmaer fusionerer og mange bliver overtaget af kapitalfonde. Kommunerne er blevet sammenlagt med større enheder til følge. Begge tendenser giver øget forretningsorientering og professionalisering. Vore kunder fortæller at de tider, hvor man kunne tale sig ud af problemerne og få tilgivelse for diverse fejl, mangler, forsinkelser og overskridelser, nu er forbi. Kontrakten skal holdes – fælden klapper, og ofte læser kunden og hans advokat (for sådan en har mange fået ved siden af sig!) kontrakten som en vis person læser en vis bog.
Mange projektledere er forfremmede teknikere. Fredelige og fornuftige mennesker, der ikke ønsker konflikter og ufred.
Lægger man ovenstående to tendenser sammen, får man en farlig cocktail!
Kursets formål er således at ruste projektlederen til det stadig hårdere forretningsmæssige miljø, som projekterne gennemføres i.
Kursets emner
Gennemgang af de mest udbredte aftaledokumenter, herunder AB92, ABT93, NLM m.m.
Vi ser på udvalgte cases og benytter disse til at lære de generelle juridiske principper, som enhver projektleder skal kende, herunder hovedprincipperne i aftaleloven.
Endelig arbejder vi med holdningsbearbejdning og sikrer, at den bedst mulige forretningsmæssige adfærd, bl.a. med løbende udarbejdelse af projekt logbog, grundlægges på kurset.
Kursets form
Som forberedelse til kurset skal kursisterne dels besvare en række skriftlige spørgsmål om de udfordringer de aktuelt møder og dels medbringe egne cases, dvs. aktuelle kontraktspørgsmål og juridiske problemstillinger, som vi så udsætter for de lærte værktøjer og teknikker. Herved opnår vi tre ting:
- Træning med vedkommende problemstillinger, der engagerer deltagerne
- Relevant videndeling blandt deltagerne (Nå, gør I sådan hos jer!)
- Et skub til at komme videre med de aktuelle udfordringer, efter at kurset er slut
Kurset afvikles med udstrakt brug af gruppearbejde, hvor deltagernes egne cases bearbejdes i grupperne.
Vi har maksimalt 8 deltagere på hvert kursus, netop for at sikre en fokusering på den enkeltes behov.
Krav til kursisterne
Et åbent sind og en vis erfaring fra arbejde i projekter, med kunder, leverandører og kolleger.
Praktiske forhold
Maksimum 8 deltagere.
Der undervises på engelsk eller dansk.
Lærebog: Lærebog: Bjarne Kousholt: Projektledelse – Teori og praksis (eller den tilsvarende engelske udgave)
Noter samt samling af relevante juridiske dokumenter
Undervisningsmateriale: Kursusmappe med kopi af slides, opgaver, noter, artikler m.m.
Varighed: 3 hele kursusdage, f.eks. fra 9:00 til 16:00. Kurset kan med fordel opdeles i fase 1 på to dage og fase 2 på en dag. Mellem fase 1 og fase 2 kan der f.eks. være 1-2 måneder, hvor nogle af de introducerede værktøjer afprøves i praksis.