Inge Lehmann er Danmarks ukendte verdensnavn indenfor naturvidenskaben! 
 

Hun levede fra 1888 til 1993 og blev næsten 105 år gammel. Hun kæmpede sig – alene – op gennem en mandeverden og blev Statsgeodæt og leder af den seismiske afdeling på Geodætisk Institut i København. Hun udviste excellente evner for networking – lang tid før dette fænomen blev et tema – kom på personlig talefod med datidens store inden for geofysikken.
 

Hvor de andre forskere stirrede sig blinde på data og druknede i informationer formåede Inge Lehmann at uddrage essensen af få kurver – de såkaldte seismogrammer, som hun analyserede med sin skarpe og geniale hjerne. Det mest berømte resultat af hendes forskning var opdagelsen af jordens indre kerne. I 1953 blev Inge Lehmann pensioneret fra Geodætisk Institut, 65 år gammel. Nu fik hun endnu mere tid til at pleje sine mange kontakter, ikke mindst til USA, hvor hun på Lamont observatoriet i New York bl.a. hjalp Maurice Ewing med at fortolke de seismiske målinger der blev foretaget i kølvandet på atomprøvesprængningerne, som USA foretog mange af i disse år. 
 

”Hun var ikke nem” siger de der har kendt hende. Hvorfor blev denne ugifte enspænder det helt store navn indenfor seismologien og hvorfor blev hun aldrig rigtig anerkendt i Danmark? Bogen fortæller historien om vor oversete landskvinde, der nåede store resultater.